åbner i nyt vindue
UPDATE 19. maj 2026

Apple Sports udvides til over 90 nye lande og områder

Den gratis app til iPhone tilføjer nye markeder og udvidet dækning, bl.a. personligt tilpassede realtidsfunktioner til FIFA World Cup 2026™, så brugerne kan følge hvert eneste øjeblik af turneringen
På tre iPhone 17 Pro-enheder vises oplevelsen i Apple Sports-appen, bl.a. stillinger og resultater for en brugers yndlingshold, startopstillingen til en fodboldkamp og grupperne ved VM.
Apple Sports-appen er nu tilgængelig i over 170 lande og områder. Lige i tide til VM!
Apple Sports er en gratis app til iPhone, der giver fans adgang til resultater, statistikker og meget mere i realtid. Og den kan nu downloades fra App Store i over 170 lande og områder rundt omkring i verden, herunder mere end 90 nye markeder. Appen er designet til at være hurtig og enkel. Den giver en personligt tilpasset oplevelse med fokus på fansenes yndlingshold og -ligaer takket være den brugervenlige Apple-designede grænseflade.
Apple Sports hjælper fansene med at komme i stemning til VM. De kan udforske VM-grupper og tilpasse deres resultattavler ved at følge hele turneringen eller deres yndlingslandshold, så de bedre kan holde sig opdateret om vigtige øjeblikke, når turneringen sparkes i gang i juni. Når en bruger følger et hold, aktiveres Liveaktiviteter1 også på brugerens iPhone-låseskærm eller Apple Watch, så brugeren nemt kan følge med i kampen med et hurtigt kig. Fans kan også føje widgets til hjemmeskærmen på deres iPhone, iPad og MacBook, så de kan følge turneringens udvikling i realtid.2 Og med Apple Sports kan fans nemt skifte til Apple TV-appen med et enkelt tryk for at finde livekampe på understøttede streamingtjenester under hele turneringen.3
"VM forener fans over hele verden, og derfor er det et oplagt tidspunkt at give endnu flere brugere adgang til Apple Sports,” udtaler Oliver Schusser, Apples Vice President for Apple Music, Apple TV, Sports og Beats. "Apple Sports er designet til at være hurtig og enkel. Den gør det desuden nemt holde sig opdateret om resultater, statistikker og de vigtigste begivenheder – i realtid."
Her er nogle af de nye funktioner, der er designet til at holde brugerne informerede og engagerede under hele turneringen:
  • Turneringsoversigt: En oversigt, hvor brugerne kan scrolle gennem kampe og resultater for hver runde. Den gør det nemt for fans at følge holdenes fremskridt fra gruppespillet til finalekampen.
  • Visuelle opstillinger: Forbedrede kampkort, som viser visuelle formationer for hvert holds startopstilling, hvilket giver en dybere taktisk indsigt inden hver kamp.
  • Et tryk på Apple News: I Apple News får fans direkte adgang til omfattende redaktionel dækning, bl.a. de seneste overskrifter.4
Download Apple Sports gratis i App Store.
Del artikel

Media

  • Tekst i denne artikel

  1. For at få Liveaktiviteter skal fansene have kompatible Apple-enheder med iOS 18 eller nyere og watchOS 11 eller nyere.
  2. Download den kompatible Apple Sports-app på iPad for at få widgets på iPad.
  3. Visse tjenester kræver abonnement. Tilgængeligheden og indholdet kan variere i de enkelte lande og områder.
  4. Apple News er kun tilgængelig i USA, Canada, Storbritannien og Australien. Noget af indholdet er muligvis ikke tilgængeligt i alle lande.

Pressekontakt

Martin Lund Nielsen

media.dk@apple.com

33 42 22 36